Trekkies.dk (Tilbage til forsiden)


Tilbage til forsiden



Foreningen TV-serier Kalender Biograffilm Universet Download Billeder Diverse Presse DM i Star Trek Butikken





Insurrection


DVD coverPå en fredfyldte planet går noget pludselig galt. Befolkningen er under observation og en af de skjulte mænd går amok. Det er Data, der ødelægger skjulet, så planetens befolkning kan se, at de bliver observeret.

På Enterprise skal man til at optage en ny race i føderationen. Her møder vi også Worf. Han er på besøg. En nærmere uddybning får man ikke. Picard, der er midt i en ceremoni, bliver kontaktet på grund af Data. Selv om han sender alle tekniske specifikationer på androiden til admiral Dougherty, beslutter han selv at undersøge hvad der er galt.

Da Enterprise ankommer er det ikke en varm velkomst de får - de må kun være der i 12 timer. For deres egen sikkerheds skyld får de at vide. Picard beslutter at han selv vil hente Data, hvilket ikke er nemt, men det lykkes ved list. Picard tager med besætningen ned på planeten for at hente de gidsler som Data havde efterladt der - blot for at finde ud af at det var så som så med at være gidsler, og også for at finde ud af, at befolkningen - Ba'ku - ved mere om teknologi end man ved første øjekast tror. De har bare valgt at tilsidesætte den for et roligt liv.

Admiral Dougherty beordrer Enterprise til at forlade stedet, og fortæller at de selv bliver lidt endnu: For lige at klare det sidste. Troi får besøg af Riker, der gerne vil have lidt "rådgivning" og et kys. Kysset får Troi til at sige "Yuck - sidst jeg kyssede dig havde du ikke skæg."

Picard er sammen med LaForge ved at kigge på Data. LaForge fortæller, at Data er gået amok fordi han er blevet skudt - hvilket er i modstrid med hvad de er blevet fortalt. Picard tager igen ned til planeten for at finde ud af hvad der kan være sket, og følger med nogle børn til det sted de legede, inden Data gik amok. De ankommer til en sø, som Data scanner og finder nogle underlige neutrinostrålinger.

Riker ligger i badet med Troi, da han bliver kaldt af admiralen. Han vil vide hvad Picard laver. Riker afviser ham og forsætter sin barbering, så han igen er uden skæg.

Data går ud i søen for at finde ud af, hvad det er der skaber disse strålinger. Oppe igen, tager han sammen med Picard og Anij ud til midten af søen, hvor der er et skjult skib. Dette indeholder en komplet reproduktion af landsbyen. De finder ud af, at det må være denne hemmelighed der gjorde, at Data blev beskudt - så han ikke ville afsløre den.

Tilbage på skibet får Picard at vide, at de folk der har været på planeten har et utrolig godt helbred. Næsten for godt. Da han kigger sig selv i spejlet er nogle af hans rynker forsvundet, så han beslutter at tage tilbage til planeten og undersøge sagen. Her får han historien at vide - befolkningen er ikke født på planeten, men er kommet dertil i jagten på et nyt hjem. De er ikke blevet ældre, siden de kom for over 300 år siden. På vej tilbage møder Picard LaForge, der nu kan se.

På Enterprise holder Picard møde med admiral Dougherty, der fortæller at han handler efter ordre og at primærordren ikke gælder, da ba'kuerne ikke er født på planeten. Picard er ikke enig. Han vil gå til det øverste råd med dette, hvortil admiral Dougherty svarer, at når han når til rådet, så er flytningen allerede sket.

Picard beslutter at gøre noget, så han lægger uniformen og begynder at pakke våben til at gå til modangreb. Her bliver han mødt af sine venner og besætningsmedlemmer, der vil hjælpe. Picard beordrer Riker og LaForge til at tage tilbage, så man kan få kontakt med Føderationen. På planeten bliver ba'kuerne evakueret. Man dækker først byen ind under et skjold der forhindrer transport, men dette bombes så de må flygte op i bjergene, som indeholder stråling der forhindrer transport.

Admiral Dougherty har en stor diskussion med Ru'afo om, hvad de skal gøre. Dougherty vil ikke være med til at angribe planeten, så han er lettet da Gallatin foreslår at bruge målrettet transport. Samtidig sender Ra'ufo skibe afsted for at stoppe Enterprise, med admiral Doughertys godkendelse.

Picard fører stadig ba'kuerne mod sikkerhed og Riker opdager, at Enterprise er forfulgt af Son'a. Da Riker nægter at stoppe, bliver Enterprise beskudt. På planeten bliver de pludselig angrebet - flere bliver beamet væk, så de igen må flygte. På Enterprise bliver de beskudt med subspace våben, så de er tvunget til at smide warpkernen, hvis de skal have en chance for at lukke det hul våbene har skabt. Riker er blevet træt af at flygte, så han beslutter at nu er det hans tur til at gøre noget. Det koster et af Son'a skibene og det andet bliver beskadiget.

På planeten fører Picard ba'kuerne gennem nogle grotter, men de bliver bombet kraftigt og grotten styrter ned over Picard og Anij. De kommer fri og Picard må nu bære Anij. I det fri bliver de igen angrebet og denne gang går det ud over Anij og Picard. På Son'a skibet tager Gallatin admiral Dougherty med ned for at besøge Picard. Han er vred og fortæller admiral Dougherty at ba'kuerne og Son'a er af samme race - de har samme DNA. Dette overrasker admiralen meget. Han er vred og siger at han gjorde det hele for Føderationen. Han beder Ru'afo om at stoppe nu - hvilket fører til at Dougherty lider en smertefuld død.


Ru'afo vender tilbage til broen og beordrer at indsamleren skal startes. Gallatin tøver, men starter nedtællingen til indsamleren. Så forlader han broen og går ned til Picard. Picard får overtalt Gallatin til at gøre oprør mod Ru'afo. På broen er Ru'afo ved at se indsamleren blive klar, da de pludselig bliver angrebet af Data. Efter angrebet opdager de, at de ikke længere er på deres skib, men er blevet transporteret til et hologram. Picard bliver kontaktet af Enterprise, og de tror at deres plan er lykkedes - indtil de opdager, at nedtællingen til indsamleren er startet igen og kun kan stoppes ombord på denne.

Picard ankommer på indsamleren med kun to minutter tilbage til den er klar. Det bliver til en kamp mellem Picard og Ra'ufo, som ender med at indsamleren eksploderer og Picard redes af Enterprise, mens Ru'afo dør.

Tilbage på planeten bliver Gallatin genforenet med sin mor og besætningen fra Enterprise tager tilbage og flyver hjemad.




Dato: 09-07-2004

Af: André Stæhr Medlemsnr.: 7


trekkies.dk
Postbox 851
2400 København NV

Flere kontaktoplysninger.

Fuglesang & Co


© copyright trekkies.dk 1996-2014 • Hostet af A-Data A/S