Trekkies.dk (Tilbage til forsiden)


Tilbage til forsiden



Foreningen TV-serier Kalender Biograffilm Universet Download Billeder Diverse Presse DM i Star Trek Butikken





Stjerneflådens rang


Hvem er hvem og hvem bestemmer over hvem. Hvem har hvilke ansvarsområder og hvem gør hvad. Vi har valgt at bringe både den amerikanske titel og den danske, så der ikke opstår nogle misforståelser.


DK: Admiral - US: Admiral
Admiralerne er blandt de højest dekorerede og mest betroede medlemmer af Stjerneflåden. Det er de blevet gennem lang tids tro tjeneste i Stjerneflåden, og de nyder stor tillid oppefra. Samtidig har de en meget stor magt.

For at blive admiral i Stjerneflåden skal man have gjort sig fortjent til det. Det er meget få der er blevet udnævnt efter en lang karriere bag et skrivebord, selv om det er forekommet. De bedste admiraler er dem der selv har været hele vejen op gennem systemet, og har prøvet alle funktioner selv. Efter en lang, pletfri tjeneste på et rumskib vil nogle få udvalgte blive udnævnt til admiral, efter at have udvist evner indenfor bl.a. ledelse og diplomati. Det skal selvfølgelig også nævnes, at det ikke er alle kaptajner, der bliver tilbudt jobbet som admiral, der ønsker at tage imod det. For modsat en kaptajn, der som oftest arbejder ude i rummet, så er en admirals arbejde bag skrivebordet. Et job som mange ikke ønsker. F.eks. så beklædte James T. Kirk i en kort periode embedet som admiral, men trangen til at være i rummet og være en del af dem der er ved den yderste grænse, var for stor. Så da han bliver degraderet til kaptajn, er det en kæmpe lettelse for ham. I bund og grund var han ikke skabt til et liv bag et skrivebord.

Men selv om det oftest er et skrivebordsjob, så er det også et job med mange, ofte tunge beslutninger. Det er bl.a. admiralens job at sikre en strategi i krig, at sende skibe med besætninger på missioner, der kan få dem alle dræbt. I fredstid er jobbet som admiral mere roligt. Der er det undervisning på Stjerneflådens Akademiskole, diplomatiske forhandlinger og inspektioner af skibe inden afgang.

Det er meget sjældent at møde en admiral der ikke er iført gallauniform.
 

DK: Viceadmiral - US: Vice Admiral
Inden man kan blive admiral, skal man først have været viceadmiral. Her bruges tiden på at lære Stjerneflådens politiske arbejde at kende, og på at arbejde intenst med det speciale man vælger.

DK: Kaptajn - US: Captain
Den nok mest kendte funktion er kaptajnen. De fleste har en favoritkaptajn, som gør det bedre end alle de andre. At være kaptajn på et rumskib er på ingen måde en nem tjans. Først og fremmest er det kaptajnen der sætter stilen blandt sine officerer. En handlekraftig kaptajn er vigtig, men også evnen til at lytte til andre og at kunne klare uovervindelige opgaver sættes der pris på. Men vigtigst af alt er nok evnen til at uddelegere arbejdsopgaver, og stole på at de bliver løst til alles tilfredshed. En kaptajn der stoler på sine officerer, er en kaptajn der kan få dem til at gå gennem ild og vand for sig - hvilket ofte er påkrævet. En kaptajns arbejde består af mange forskellige opgaver, men overordnet set er der 3 hovedområder:

Skibet og besætningen
En kaptajn har det overordnede ansvar for at skibet fungerer, og at besætningen er topmotiveret til at udføre deres opgaver. Kaptajnen skal ligeledes kende hver en krog af skibet og i kritiske situationer kunne beklæde vitale poster. Kaptajnen skal også kunne indgyde respekt overfor sine officerer, således at de altid ved hvem der bestemmer, og altid vil adlyde en ordre.

Militære evner
Ofte vil en kaptajn komme ud for at skulle tage stilling til trusler fra andre skibe. Ikke nødvendigvis krigstrusler, men ofte blot trusler fra personer der for egen vindings skyld vil forsøge at skade kaptajnen og dennes skib. Her er det vigtigt at kunne løse disse konflikter på den rette måde, uden at det koster nogen fra besætningen livet. En god kaptajn ved hvornår man skal blive og kæmpe, og hvornår man skal stikke af. I kampen mod borgerne har det ofte vist sig at det er bedre at liste sig væk, end at skyde med det samme. Det tager selvfølgelig mange års erfaring at kunne vide, hvornår man skal skyde og hvornår man ikke skal. Viser det sig at en kaptajn finder på en god taktisk løsning for at redde skib og besætning, uden at få en skramme, vil denne viden senere blive brugt på Stjerneflådens Akademiskole. Det skete f.eks. for Picard da han var oppe imod et ferengiskib. Picard laver en genial manøvre, der senere får navnet "Picardmanøvren". Selv samme manøvre undervises kadetterne på Stjerneflådens Akademiskole i, for måske senere at kunne bruge den.

Diplomati
Den sidste vigtige egenskab en kaptajn skal besidde, er diplomatiets svære kunst. Ofte vil en mission være at starte diplomatiske forbindelser med en ny race, som ønsker optagelse i Føderationen. Her må kaptajnen og hans officerer ofte gennemføre meget svære forhandlinger. Disse forhandlinger vil senere danne grundlag for selve optagelsen.

De andre ting
En kaptajn har dog også nogle helt andre pligter. F.eks. er det kaptajnen, der forestår vielser, hvis to besætningsmedlemmer har besluttet sig for at gifte sig. Det er en pligt, som de fleste kaptajner holder meget af, muligvis fordi den er så meget anderledes end alle andre pligter.

Af de mere kedelige pligter er begravelser. Her er det kaptajnens pligt at tilse at begravelsen foregår på den korrekte måde, overfor de skikke der er for den race den afdøde tilhører.

Kaptajnens job er ofte ensomt, for det er svært at knytte bånd til andre, når man har kommandoen over dem. Derfor vil en kaptajn ofte virke som en reserveret person, der ikke bruger meget tid sammen med besætningen, udover hvad der handler om jobbet. Det er derfor vigtigt at de få venner en kaptajn har, forstår at der kan komme et tidspunkt hvor der afgives en ordre, som måske kan påvirke dette venskab.

Der har gennem tiden været en række kaptajner, som vi har stiftet bekendtskab med. De vigtigste er disse:

DK: Kommandør - US: Commander
Lige efter kaptajnen, er den næstkommanderende - normalt med rangen kommandør. En person der har næsten lige så meget viden som kaptajnen, og som skal kunne træde til hvis kaptajnen ikke selv er i stand til at føre sit skib mere. Men en "Nummer 1", som den næstkommanderende oftest kaldes, er mere end bare det.

Han er en vigtig brik i at få skibet til at fungere på bedst mulige måde. Den næstkommanderende har den direkte kontakt med de forskellige afdelinger et skib består af, og skal sikre at de udfører deres arbejde efter de retningslinier kaptajnen har udstukket. Det er også den næstkommanderende, der bringer ting videre fra afdelingerne til kaptajnen, f.eks. hvis der er klager, ønsker, eller andet der kræver kaptajnens opmærksomhed.

Det vil også i de fleste tilfælde være den næstkommanderende, der står for at finde ud af hvem der skal forfremmes. Det sker i samarbejde med lederne af de forskellige afdelinger, og i sidste ende sammen med kaptajnen. Når kaptajnen har godkendt en forfremmelse sendes forslaget til Stjerneflådens hovedkvarter, der godkender den endelige forfremmelse.

Driften af skibet, som den næstkommanderende også har ansvaret for, deles ofte med skibets rådgiver, når det handler om personalespørgsmål. Dette gøres for at sikre, at ingen skal være bange eller nervøse for at komme og fortælle om sine eventuelle problemer. Der vil nemlig være to at komme til, hvilket gør at man kan vælge den man bedst kan betro sig til.

For at skibet kan fungere bedst muligt er det af stor vigtighed, at kaptajn og næstkommanderende har et indbyrdes godt forhold. De skal ikke nødvendigvis være venner, men de skal være hinandens fortrolige, og de skal have respekt for hinandens evner og viden. Det er også derfor det er kaptajnen selv, der udvælger sin næstkommanderende.

Men udover at være højre hånd for kaptajnen, er det også den næstkommanderendes pligt at fratage kaptajnen kommandoen, hvis denne ikke mere er i stand til at varetage den. Samme pligt, som også skibets cheflæge har. Det er ikke en pligt som nogen synes er sjov, men med ansvaret for mange menneskers liv og helbred, er det vigtigt at beslutningen tages hvis den er nødvendig, og at beslutningen tages uden tøven. Tages beslutningen, står den næstkommanderende samtidig overfor at skulle forsvare sin handling overfor Stjerneflådens undersøgelseskommission.

Der er stor forskel i, hvilke pligter en næstkommanderende har haft gennem tiden. Under Kirk var det Spock der var den næstkommanderende, og samtidig beklædte han jobbet som videnskabsofficer. Under Picard ændres denne stilling så man ikke har andre pligter end at være højre hånd for kaptajnen. En anden vigtig forskel mellem Kirk- og Picard-tiden er, at det ikke mere er kaptajnen der beamer ned på en planet, men derimod den næstkommanderende. Det sikrer at skulle noget gå galt er kaptajnen stadig i live og kan tage sig af skibet.

Ved at have en næstkommanderende til at stå for de fleste af dagligdagstingene på et skib, sikrer man samtidig at kaptajnen kan koncentrere sin energi omkring skibets mission og ikke andet. Skulle man hele tiden komme til kaptajnen med dagligdagsting, ville der ikke være tid nok til samtidigt at udføre missionerne.

Den måske mest tunge pligt en næstkommanderende har, er at skulle deltage i en eventuel selvdestruktion af skibet, hvis det skulle blive nødvendigt. Hvis kaptajnen ikke har andre muligheder end at iværksætte en selvdestruktion af skibet, skal den næstkommanderende træde til og godkende dette. Dette gøres ved hjælp af en række koder, som hver officer har. Kan kaptajnen ikke selv beordre en destruktion af skibet, påhviler denne pligt den næstkommanderende i samarbejde med den højest rangerende officer tilstede.

DK: Kaptajnløjtnant - US: Lieutenant Commander
At blive kaptajnløjtnant er endnu et skridt opad. Denne udnævnelse gives til løjtnanter, der har ydet en ekstra indsats i sin funktion. Når man er så langt i graderne er det fordi man ønsker at gøre karriere indenfor Stjerneflåden, og fordi man besidder en række evner indenfor sit felt.

DK: Løjtnant - US: Lieutenant
En løjtnant har også udvist at han eller hun forstår sit arbejde for Stjerneflåden. Men der mangler en masse erfaring inden man er klar til at komme videre i sin karriere i Stjerneflåden. De fleste der har grad af løjtnant vil være på broen, eller som leder af en afdeling indenfor sit speciale.

DK: Juniorløjtnant - US: Lieutenant, Junior Grade
Denne rang er den første man har gjort sig fortjent til, efter at have været sekondløjtnant i en årrække. For de flestes vedkommende er det et par år man skal arbejde som sekondløjtnant, inden man bliver forfremmet.

DK: Sekondløjtnant - US: Ensign
Så snart man er kommet ud fra akademiet bliver man sekundløjtnant. Det betyder at man er den lavest rangerende officer på skibet, og at man stadig har en masse man skal lære. På ethvert skib vil der være en række nye fra akademiet, da man som kaptajn har en forpligtelse til at oplære nye officerer. Det er derfor også meget typisk at en sekondløjtnant hurtigt får en række poster, som han eller hun har ansvaret for. Disse poster er nemme til at begynde med, men udvikler sig hurtigt til at omfatte flere og sværere opgaver.

En sekondløjtnant bliver ofte indkaldt til møder med andre officerer, for at de kan dele ud af deres erfaring og give gode råd til den videre karriere i Stjerneflåden. Især kaptajnen og kommandøren har forpligtelser overfor den nye sekondløjtnant.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går fra man er kommet ud fra akademiet, til man bliver forfremmet. Ofte vil det også afhænge af om man har et speciale at arbejde indenfor.

DK: Kadet - US: Cadet
En kadet er stadig under uddannelse på Stjerneflådens Akademiskole. Derfor vil man oftest se dem dér, men de kan også i enkelte tilfælde findes på et skib, hvis det er et led i deres træning. Det blev særligt tilfældet da Føderationen kom i krig med Dominion. Her var tabene så store at man måtte sende kadetter ud på skibene, for at passe de jobs som trænede officerer normalt havde. Men hellere en mindre trænet person, end slet ikke at have en. En kadet kan også komme på et praktikophold på et skib eller på en rumstation som et led i deres uddannelse, og som led i den specialisering indenfor det felt man vælger.

Selv om en kadet ikke er færdig på akademiet, er de dygtige når de kommer ud på skibene i praktik, da de allerede inden de kommer ind på akademiet skal bevise deres dygtighed og deres evner.

Som det er fremgået af artiklen, så kræver det hårdt arbejde at komme til tops i Stjerneflåden. Men man skal samtidig huske på, at det kun er de bedste af de bedste der kommer så langt som til at komme igennem akademiet.

De andre
Selv om man ikke har gået på Stjerneflådens Akademiskole kan man godt arbejde for Stjerneflåden. Det gør f.eks. Miles O'Brien. Han har ikke været på akademiet men er specialiseret i andre ting, der gør at han er mere eller mindre uundværlig. Han er dog stadig med som officer, så han har stjerneflådeuniformen på.

Der findes også almindelige besætningsmedlemmer, der udfylder mindre roller på skibet. Det kan f.eks. være teknikere, sikkerhedsfolk og andre, hvis opgave ikke kræver at man har gennemført den lange uddannelse på akademiet, men blot har gennemført en mindre uddannelse.

Lægen bestemmer
Selv om man som læge godt kan være sekondløjtnant, betyder det ikke at man ikke har nogen beføjelser over andre. Lægen vil altid kunne have det sidste ord overfor de andre på skibet, hvis det handler om personers helbred.

Udnævnelse i rummet
Hvis man ikke har mulighed for at snakke sammen med Stjerneflåden - f.eks. fordi man er langt hjemmefra som Voyager er det - kan man forfremme eller udnævne besætningsmedlemmer og officerer ude i rummet. Det har kaptajn Janeway gjort med alle de, der er medlemmer af maquis.




Dato: 25-12-2002

Af: trekkies.dk


trekkies.dk
Postbox 851
2400 København NV

Flere kontaktoplysninger.

Fremtiden er begyndt


© copyright trekkies.dk 1996-2014 • Hostet af A-Data A/S