Trekkies.dk (Tilbage til forsiden)


Tilbage til forsiden



Foreningen TV-serier Kalender Biograffilm Universet Download Billeder Diverse Presse DM i Star Trek Butikken





Gudebilleder i Star Trek


Star Trek har gennem tiden beskæftiget sig meget med religion. Det mest kendte eksempel er vel nok i Deep Space 9. Men også andre steder har religion været hovedhistorien. I denne artikel skal vi se på nogle udvalgte eksempler, hvor tro/overtro har spillet en væsentlig rolle.

Hvordan opstår gudebillederne
I de fleste afsnit af Star Trek hvor gudebillederne fremkommer, har det været i mindre udviklede civilisationer end vor egen er nu. Forklaringen på dette skal nok findes i vor egen fortid. Hvem husker ikke Thor og Odin. De var guder i gammel tid - og blev brugt til at forklare ting der ellers var uforklarlige. I Star Trek er det det samme der sker - befolkninger begynder at tilbede ting de ikke forstår.

Brug og misbrug
Når nogle har evner som andre ikke har, og derfor har en vis magt, er der stor chance for at denne magt vil blive misbrugt. Det er mere eller mindre en naturlov. Nogle kan styre sig - andre udnytter muligheden. Hvordan ville du ikke reagere hvis du pludselig stod med en flok tilbedere, der troede at du var gud? Resten af artiklen vil se på 3 eksempler på hvordan den magt er blevet brugt og misbrugt.

The Picard
I afsnittet "Who Watches the Watchers?" er et hold forskere ved at studere en race og deres udvikling. Dette gøres i det skjulte - men noget går galt og de bliver opdaget. Manden der opdager dem, falder og brækker ryggen. Dette bliver behandlet af Crusher, ombord på Enterprise. Her behøver man vel ikke at nævne at Picard er mere end vred. Besætningen på Enterprise står nu over for to problemer: Lægen har redet en mand (Ligo) der ikke ville have en chance i sin egen verden, og selvsamme mand har set ting han ikke slet ikke skulle have set. Begge problemer skulle være nemme at løse - slet Ligo's korttidshukommelse.

Men det går ikke helt som planlagt. Ligo husker nogle ting fra sin tid på Enterprise - bl.a. at man leder efter en person, og selvfølgelig husker han også Picard, Riker og Troi - der er på planeten for at finde et savnet medlem af forskerholdet -  opdager at Ligo ikke har glemt hvad han skulle, og i stedet er begyndt at tilbede - "The Picard". Den forsvundne forsker bliver fundet, Riker får fat i ham, men det ender med at Troi bliver taget som fange i stedet. For at glæde guden "The Picard" og vise at man er ham tro, vil befolkningen ofre Troi til ham. Picard står nu over for et kæmpe dilemma. Skal han tage ned på planeten og give "de 10 bud", eller skal der findes en anden løsning. Ved at give "de 10 bud" til planetens befolkning, bryder han ikke alene Prime Directive. Han ville også bryde med sine egne principper og spille en gud han ikke er. På den anden side ville han kunne udstikke et sæt regler der vil gøre livet på planeten meget nemmere. For Picard er valget ikke svært. Han finder en anden løsning.

De penge griske
For andre ville valget være umådeligt svært at takle. I Voyager afsnittet "Fals Profits" får to Ferengi stort set samme mulighed, men udnytter det for egen vindings skyld. Baggrundshistorien er enkel. To Ferengi er ved et uheld styrtet ned på en planet, hvor et gammel sagn fortæller at guderne kommer fra himlen. Dette opdager de to Ferengi og beslutter sig for at udnytte det. De slår sig ned som guder. Dette kan de gøre, da der stadig er ting på deres rumskib som virker - bl.a. en replikator. Den udnytter de til at frembringe ting, ud af den blå luft. Og det kan vel ikke undre at befolkningen tror på dem som guder.

"Guderne" lærer befolkningen nogle af de vigtigste Ferengi værdier - penge og griskhed. Så når en mand kommer til deres guder for at søge råd - så koster det penge. Og "gudernes" råd til befolkningen er ikke at man skal leve i fred og fordragelighed - tværtimod: Udnyt din familie, tjen penge for en hver pris.

Dette er selvfølgelig ikke holdbart i længden. Da Voyager holdet ankommer til planeten, beslutter de at de må gøre noget ved problemet. Det ender med at det sagn som blev anvendt som grundlag for gudestatus, også bliver brugt til at skaffe sig af med guderne.

Djævlen kommer
Det sidste eksempel er af samme type som ovenstående. Her er det en gammel myte der misbruges. I TNG afsnittet "Devils due" ankommer Enterprise til en planet, hvor de mener at en gammel myte er ved at gå i opfyldelse. For 1000 år tilbage indgik befolkningen en pagt med djævlen om fred og fordragelighed på planeten - mod at selvsamme djævel om 1000 år kunne komme og overtage hele planeten og al dens rigdom, og gøre befolkningen til slaver.

De 1000 år er nu gået - og nogle af de ting som skulle bevise at djævlen kom tilbage er begyndt at vise sig. Og for at sige det mildt - befolkningen er skræmt fra vid og sans. Men hvem ville ikke være det, hvis jorden pludselig begyndte at ryste, folk så syner og andre mystiske tegn.

Picard ankommer til planeten, og skal nu prøve at overbevise dem om at det ikke er Djævlen selv som er på spil. Men også han får problemer - for Djævlen kan nogle ting, som ikke er til at forklare. Og så er Djævlen en smuk kvinde. Selvfølgelig tror Picard ikke på at det kan være Djævlen - men det største problem for ham er at overbevise befolkningen. Enden bliver selvfølgelig at han opklarer mysteriet og kvinden bliver udsat for sin egen medicin.

Og hvad så
I de 3 eksempler har det været troen på noget der ikke er til at forklare, der gør at man tror det var guder der var på spil. Men der findes også andre eksempler på gudebilleder. Tag blot vor egen verden op gennem historien. Hvor ofte har vi ikke oplevet at man i guds navn har gjort ting og sager der i dag virker forkerte.

Så i bund og grund er de gudebilleder vi ser i Star Trek ikke så urealistiske.




Dato: 18-01-2003

Af: André Stæhr Medlemsnr.: 7


trekkies.dk
Postbox 851
2400 København NV

Flere kontaktoplysninger.

Portopartner.dk


© copyright trekkies.dk 1996-2014 • Hostet af A-Data A/S