Trekkies.dk (Tilbage til forsiden)


Tilbage til forsiden



Foreningen TV-serier Kalender Biograffilm Universet Download Billeder Diverse Presse DM i Star Trek Butikken





Den Bajoranske Besættelse


Når man har set en håndfuld afsnit af Deep Space Nine, finder man ud af at der er noget mellem bajoranerne og cardassianerne. Det skyldes at cardassianerne holdt Bajor besat i 60 år. Men hvorfor gjorde de det? Hvem stod bag? Hvad gjorde de på Bajor og ved bajoranerne, og hvorfor hader alle bajoranerne cardassianerne så meget nu?

Baggrunden
Cardassia har altid været en varm, tør planet. Befolkningen har igennem århundreder været plaget af sult og fattigdom. Så på et tidspunkt skete der et militærkup. Det nye styre afskaffer mange menneskerettigheder, og indfører vold og tortur som en del af hverdagen, men til gengæld bringer det velstand til Cardassia. I første omgang sælger de ud af antikke og meget værdifulde kunstgenstande, og det gør at man endelig kan brødføde befolkningen. Det næste trin var opbygningen af et nyt og stærkere militær. Det førte til at cardassianerne kunne begynde at kolonisere, og besætte, nye og mere ressourcerige planeter.  

Bajor bliver besat
En af disse planeter er Bajor. Bajor ligger kun få lysår fra Cardassia, den har en overflod af fødevarer og er en af de smukkeste planeter i Alpha-kvadranten. Det, og så det faktum at bajoranerne er et meget spirituelt, fredeligt og teknologisk begrænset folk, gjorde Bajor til et oplagt mål. I året 2309 ankommer "et hjælpekorps" til den lille planet. Lidt efter lidt bliver hjælpen dog til diktatur, og lidt efter lidt ankommer flere og flere soldater til Bajor. Regeringen bliver afsat, og efter 19 år bliver Bajor annekteret ind i den Cardassianske Union.

Cardassianerne på Bajor
Det tager ikke lang tid for cardassianerne at falde til på Bajor. Lige fra starten bliver der bygget arbejdslejre, hvor bajoranerne blev tvunget til at udføre hårdt fysisk arbejde. Det gælder bl.a. at grave malm og mineraler, som forarbejdes og sendes til Cardassia. Cardassianerne var også hurtige til at benytte deres egne metoder mod det bajoranske folk. Modstandere af styret blev tortureret ulideligt, eller henrettet. Cardassianerne havde nemlig udviklet metoder til at torturere folk uden at slå dem ihjel. Derfor kunne de værste kritikere af styret blive tortureret dagligt i årevis. 

De cardassianske officerer var også meget glade for bajoranske kvinder. Mange unge piger blev taget fra deres hjem og familier for at bringe glæde til de stakkels, ensomme, gamle og fedladne officerer.

Modstanden
Man skal ikke være et geni for at regne ud, at besættelsen og cardassianernes grusomhed ville resultere i organiseret modstand. Næsten lige med det samme blev der dannet små modstandsceller. Det var små grupper på et halvt til et helt dusin medlemmer, som arbejdede mere eller mindre uafhængigt af hinanden. Det var kun lederen af hver gruppe som havde kontakt til andre gruppeledere. På den måde kunne et medlem kun udtale sig om sin egen gruppe, og derfor ville det være stort set umuligt for cardassianerne at optrævle hele netværket.

Modstanden var naturligvis rettet primært mod besættelsesmagten. Barakker, kasserner, depoter osv., men de bajoranske frihedskæmpere indså hurtigt at de også blev nødt til at bekæmpe andre bajoranere, der samarbejdede med fjenden. Modstanden var meget blodig, for udover at myrde soldater, skete det også fra tid til anden at man kom til at myrde civile og børn, som opholdt sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Ind imellem skete det dog at cardassianerne fik fat i en modstandsgruppe. Sådan var det for den lille gruppe der opererede ved Kendra-dalen. Cardassianerne havde fået nys om at de opholdt sig nær en landsby, og de ville brænde hele byen ned for at få ram på gruppen. Kort tid før cardassianerne gik til angreb, fik de et tip om hvor modstandscellen gemte sig. Hele gruppen på 42 medlemmer blev henrettet, men landsbyen reddet.

Det viste sig senere, at informanten ingen ringere var end kai Opaka. Hun havde forrådt den gruppe hvor hendes egen søn var leder for at redde landsbyen og 1000 liv.

Gallitep
Der var specielt én lejr på Bajor, der var værre end alle de andre. Lejren ved Gallitep! Lederen var den berygtede gul Darhe'el. Han var kendt for at knokle bajoranere ihjel, og havde ingen respekt for menneskeliv. Da han forlod lejren, beordrede Darhe'el at alle bajoranere i lejren skulle myrdes. Hans brutalitet gjorde ham til en ærkeskurk i bajoransk historie, men da han døde i 2363 på Cardassia, var det som en af planetens største helte nogensinde.

Terok Nor
I år 2351 bygger cardassianerne en rumstation i omløb om Bajor. Dens navn er Terok Nor. Den bliver bygget til at forarbejde malm, naturligvis med bajoransk arbejdskraft. Stationen er temmelig stor, og får besøg af flere rejsende og folk, der handler med cardassianerne. På stationen kommer Bajors præfekt, gul Dukat, til at bo. Det giver den en vigtighed som andre malmanlæg ikke har.

Gul Dukat
Som nævnt var Bajors sidste cardassianske præfekt gul Dukat. Han var en ualmindelig dygtig soldat og officer, og en ærketypisk cardassianer. Arrogant, snakkesagelig og grusom. Han så altid sig selv som en slags helt, og mente at han var bajoranernes far. Havde det ikke været for ham havde den sidste tid været meget mere blodig.

Det viser sig dog senere, at Dukat er voldsomt mentalt syg, og muligvis også skizofren. Samtidig med at han har en sær form for kærlighed til bajoranerne, hader han dem så inderligt at han ville have myrdet hver og en af dem, til hele racen var udryddet. Der var igennem tiden flere forsøg på at myrde ham, men han var hårdhudet og overlevede alle sammen.

Den sidste tid
Til sidst var det kun et spørgsmål om tid før cardassianerne forlod Bajor. Modstanden havde vokset sig meget stor og stærk. Alle familier havde en modstandskæmper. Modstanden fik også støtte af mange andre planeter og regeringer, og cardassianerne var udsat for stor kritik. I de sidste par år var det ikke et spørgsmål om man skulle opgive Bajor, men hvordan.

Befrielsen
Faktisk vides der ikke så meget om selve befrielsen, men man kan dog komme med flere kvalificerede gæt. Den kom højst sandsynligt ikke som en revolution, men mere som en reaktion på årtiers modstand, som til sidst blev for meget. Den cardassianske regering fastsatte en dato hvorpå alle cardassianske styrker skulle trække sig ud af det bajoranske system. Da dagen kom blev den fejret overalt på Bajor, og modstandskæmperne kunne endelig komme frem i lyset. De lokale modstandsgrupper tog kontrollen i byerne og provinserne, og der blev nedsat en central provisorisk overgangsregering, som skulle lede Bajor til velstand igen.

En ting vi dog ved er, at det var de færreste cardassianere der var glade for at rejse. De sørgede for at ødelægge stort set alt hvad de kunne inden de rejste, så bajoranerne ville få det meget svært. Bajoranerne fik det da også svært, men det gjorde ikke noget til at starte med. Alle festede og var lykkelige over at mere end to generationers mord, undertrykkelse og forbrydelse var forbi.

Føderationen
Kun få dage efter de sidste cardassianere havde forladt Bajor og Terok Nor, ankommer Føderationen og Stjerneflåden. De kalder nu stationen for Deep Space Nine. Stationens nye leder bliver den relativt ukendte kommandør Benjamin Sisko. Hans opgave er at gøre Bajor klar til at indtræde i Føderationen. Hans, og Stjerneflådens, ankomst bliver modtaget meget blandet. Nogen ser dem som redningen fra oven, mens andre ser dem som den nye besættelsesmagt.

Der sker dog to ting, som gør, at DS9 og Sisko ikke bare er en tilfældig station og kommandør. Sisko opdager det første stabile ormehul i udkanten af det bajoranske system. [Et ormehul er en passage igennem rummet, som gør at man rejse en bestemt strækning på en brøkdel af tiden det ellers ville tage]. Ormehullet fører 75.000 lysår væk, til Gamma-kvadranten. I ormehullet møder Sisko nogle væsener, som bajoranerne ser som deres guder. Da Sisko er den første der møder dem, bliver han gudernes "Emmisary" (udsending), og får samme betydning som Muhammed har for islam, eller Jesus for kristendommen. Ormehullet  bliver et af galaksens vigtigste knudepunkter, og alverdens rumskibe rejser igennem for at handle med de nye racer på den anden side, for at lave videnskabelige undersøgelser, og for at kolonisere den nye verden. Alt dette gør at DS9, som er en bajoranask station, og Bajor hører til de mest kendte steder i hele Alpha-kvadranten.

Asken lægger sig
I første omgang virker det som en næsten uoverkommelig opgave at genopbygge Bajor. Cardassianerne var meget grundige til at ødelægge alt af værdi, og der er stor nød. Byerne og husene skal genopføres, og man skal til at producere fødevarer til sig selv igen.

Der er også et andet problem. Mange bajoranere forlod Bajor, hvis de fik chancen, og lever som flygtninge i små kolonier eller hos andre civilisationer. Især Føderationen modtog mange flygtninge fra Bajor. Der er et stort ønske om at få dem alle sammen hjem igen, men det vil tage tid. Cardassianerne har da også stadig nogle fanger i lejre rundt omkring.

Det største problem er dog ikke manglen på fødevarer, eller det at få de tabte sønner hjem igen. Det er at der stort set ikke er noget der holder sammen på det bajoranske folk. Der er dem som vil klare den svære tid helt for sig selv, og så er der dem der tror på et stærkt samarbejde med Føderationen, og til sidst er der de få, som ikke ønskede at cardassianerne rejste. Der var nemlig en del bajoranere der tjente godt på at se sine medborgere lide. Der blev godt nok indsat en provisorisk regering efter befrielsen, men der er stort set ikke nogen der tror på at den vil holde. Den eneste chance for det lille bajoranske folk er kai Opaka, Bajors spirituelle leder. Bajoranernes stærke tro er det eneste der holder dem sammen.

Det nye Bajor
Efter et par år er Bajor ved at være på fode igen. De to store ledere er den nye kai, kai Winn, og den nye førsteminister, Shakaar. Winn var hovedkraften bag den fred med cardassianerne, som blev underskrevet i 2371. Den konstaterede en gang for alle at Bajor var en suveræn planet, og ikke tilhørte Cardassia. Desuden sikrede den at de sidste bajoranske fanger kunne komme hjem.

Shakaar var leder af den meget berømte modstandscelle af samme navn. Han kom til efter den gamle overgangsleder, Kalem Apren, døde i 2371. Shakaar var manden der bragte den sidste stabilitet til Bajor. I løbet af de sidste to år havde der været et par kupforsøg, men nu blev det endeligt slået fast at den bajoranske regering var kommet for at blive. Han var også manden der stod bag det gode samarbejde med Føderationen.

Planeten selv var blevet en metropol. Det bajoranske ormehul fik større og større betydning, og flere og flere handelsskibe kom til systemet. Så udover at have politisk stabilitet, fik Bajor nu også økonomisk stabilitet. Selvom mange bajoranere nyder at leve afsides og lidt isoleret, er de pludseligt blevet til en magtfaktor i den hektiske Alpha-kvadrant.

Fremtiden
Man kan kun gisne om, hvad fremtiden bringer til den lille, smukke planet. Én ting der dog virker meget sikker, er at Bajor indtræder i Føderationen. Den har alt hvad der skal til, og ormehullet gør systemet meget attraktivt. Det er dog stensikkert, at det bajoranske folk nok skal overleve. Efter 60 års cardassiansk besættelse er der ikke noget de ikke kan klare. Bajoranerne er et folkefærd, som man ikke kan andet end have den dybeste respekt for.




Dato: 18-01-2003

Af: Jesper Nielsen Medlemsnr.: 448


trekkies.dk
Postbox 851
2400 København NV

Flere kontaktoplysninger.

Fuglesang & Co


© copyright trekkies.dk 1996-2014 • Hostet af A-Data A/S