Trekkies.dk (Tilbage til forsiden)


Tilbage til forsiden



Foreningen TV-serier Kalender Biograffilm Universet Download Billeder Diverse Presse DM i Star Trek Butikken





Holodæk?


Spion-nørder vil have holodæk-teknologi til efterretningsanalytikere.

Holodækket: et lokale, der kan skabe et interaktivt 3d-hologram af næsten ethvert miljø, du kan forestille dig. Det har været alle Star Trek nørders drøm, siden The Next Generation debuterede på TV. Er I klar til det her, trekkies? Gør nu ikke i Stjerneflådebukserne af glæde. De amerikanske efterretningsvæsener har hørt jeres bønner og tager nu skridt til at bygge deres egen holografiske simulator.

IARPA, de amerikanske efterretningsvæseners forskningsenhed, har netop annonceret, at den tager hul på programmet for Syntetisk Holografisk Observation (SHO), så vi kan få bygget et system, der lader analytikere af efterretningsarbejde samarbejde med hinanden ved brug af interaktive 3d-holografiske displays.

Før du bliver for ophidset: SHO har ikke tænkt sig at bygge en nøjagtig kopi af holodækket. Hologrammerne vil ikke komme fra et geometrisk mønstret rum ombord på Enterprise, men fra arbejdsstationer her på Jorden. IARPAs meddelelse lover hologrammer, der er “dynamiske, i farver og med høj ydeevne”, men det holografiske miljø, der ikke kan skelnes fra virkeligheden, er vi stadig langt fra. I mellemtiden vil IARPAs program støtte sig til syntetiske, elektronisk reproducerede lysfelter. I særdeleshed skal SHO kunne rendere konventionelle billeder og LIDAR (light detection and ranging, lysopfangelse og måling) som holografiske lysfelter. LIDAR lader lys blive kastet tilbage fra genstande på næsten samme måde som konventionel radar, og lader brugere hurtigt skabe 3d-billeder og kort.

Det er dog ikke nok bare at generere et hologram fra luftfotografier. SHO har brug for at kunne lade flere analytikere arbejde på det samme billede på samme tid. Derfor er der brug for interaktion. IARPA beder fremtidige programmører bygge et hologram, analytikere kan navigere i og manipulere med på måder, konventionelle kort ikke tillader.

Der bliver ikke brug for specielle briller. IARPA vil have, at de holografiske displays er synlige for øjet uden hjælpemidler.

IARPA er specielt bekymret for analytikernes øjne. Konventionel 3d-teknologi kan føre til trætte øjne, når det bliver brugt over lang tid. IARPA har brug for at analytikere kan bruge SHO lang tid af gangen, så dem der byder på det holografiske system, skal bygge systemer, der ikke trætter øjnene over lang tids brug.

Allan Høiberg/Lise Andreasen




Dato: 08-07-2011  -  Diskuter (0)

Af: 'Ze Allan Medlemsnr.: 251

Kilde: Wired  -  (Direkte til nyhed)


trekkies.dk
Postbox 851
2400 København NV

Flere kontaktoplysninger.

Fremtiden er begyndt


© copyright trekkies.dk 1996-2014 • Hostet af A-Data A/S