Trekkies.dk (Tilbage til forsiden)


Tilbage til forsiden



Foreningen TV-serier Kalender Biograffilm Universet Download Billeder Diverse Presse DM i Star Trek Butikken





RSS-feeds


trekkies.dk har fulgt opfordringerne fra flere brugere og tilbyder nu det såkaldte RSS på samme måde som flere andre nyhedssites rundt omkring. På dén måde kan du let holde dig ajour med vores nyheder, så det er slut med at opdage nyhederne i debatten flere dage efter at de har været på vores hjemmeside.

RSS er den moderne måde for hjemmesider at præsentere nyhedsoverskrifter til brugerne på. Ideen er at man som almindelig bruger installerer et RSS-program på sin pc og én gang for alle fortæller det, hvor man vil have nyheder fra. Herefter kigger programmet selv efter, om der kommer nye nyheder og giver mulighed for at få dem vist, så man kan nøjes med at kigge overskrifter og vælge de nyheder ud, man vil læse mere af, uden at skulle besøge måske ti forskellige nyhedssider hver halve time for at holde sig ajour.

Hvordan det ser ud i praksis er op til det enkelte program - det er vidt forskelligt efter smag og behag, lige fra menuer man selv skal kigge i, til diskrete lysaviser, der løber i bunden af de vinduer, man alligevel har åbne.

For at det kan virke, skal man have programmet (en såkaldt RSS-reader) og så selvfølgelig de adresser hvor hjemmesiderne serverer nyhederne på RSS-formatet.

Programmerne er som regel gratis. Funktionen er også indbygget i webbrowseren Firefox, men der findes masser af selfstændige programmer, der ser ud på vidt forskellige måder - foreslå selv dit yndlingsprogram på debatten, hvis du har et.

Adresserne hvor programmerne finder nyhederne (de såkaldte RSS-feeds) kan tit findes ved at kigge efter en lille gulorange "RSS"-firkant i toppen eller bunden af den hjemmeside, der tilbyder RSS - eller efter ordet "RSS" på siden. Adressen på vores RSS-feed (der som sagt er beregnet til at sætte ind i en RSS-reader, ikke til at læse selv) er:

http://www.trekkies.dk/rss/nyheder.php




Dato: 11-10-2005  -  Diskuter (8)

Af: trekkies.dk


trekkies.dk
Postbox 851
2400 København NV

Flere kontaktoplysninger.

Fuglesang & Co


© copyright trekkies.dk 1996-2014 • Hostet af A-Data A/S