Trekkies.dk (Tilbage til forsiden)


Tilbage til forsiden



Foreningen TV-serier Kalender Biograffilm Universet Download Billeder Diverse Presse DM i Star Trek Butikken





Star Trek forever?


Star Trek-fans i hele verden kender Gene Roddenberry. De fleste mennesker i den vestlige verden kender til Star Trek. Der findes 5 tv-serier, snart 10 biograffilm, masser af bøger, spændende computerspil, og på verdensplan er der langt over 400 fanklubber for Star Trek. Men hvordan har man gennem 35 år kunnet fastholde interessen, og hvorfor er det at Star Trek er så interessant?

Gene Roddenberry - skaberen af Star TrekStar Trek var aldrig blevet til noget, hvis ikke det var for den ihærdige og på mange måder visionære mand Gene Roddenberry. Hans idé om en tv-serie der handlede om pionererne i rummet, skulle vise sig at blive en meget stor succes, fordi serien tog sig selv og sine seere alvorligt. Datidens andre science fiction-serier var på mange måder parodier, mest lavet for at folk skulle kunne grine af og med dem på skærmen. Men som historien skulle vise var de andre serier på ingen måde holdbare i længden. Nok blev de set, men de var lige så hurtigt glemt, som de var vist.

Star Trek var anderledes. Serien blev produceret med det for øje at underholde seerne, men også at være så tæt på en mulig fremtid som muligt dengang. Ser man serien i dag forekommer den på mange måder utroværdig. Men dengang var det anderledes. Man skal huske på at man 5 år før Star Trek blev vist på tv, havde haft den første mand ude i rummet. Det var den 5. maj 1961, da Alan B. Shepard Jr. blev den første amerikaner i rummet. Året efter tog John H. Glenn Jr. den første tur rundt om Jorden. NASA havde en kæmpe succes, og befolkningen var begejstret.

Neil A. Armstrong - første mand på månenDisse rejser uden for Jorden gjorde at de amerikanske seere slugte alt, der havde med rummet at gøre, og når man opfandt Stjerneflåden så virkede det som et naturligt skridt efter NASA. Eneste lille hage ved det hele var, at ifølge de seermålinger man på det tidspunkt kunne lave, så var der ikke nok der så Star Trek, og dem der så det var de forkerte personer når det handlede om at sælge reklamer. Derfor fik den første Star Trek-serie et kort liv på tv - 3 sæsoner og 79 afsnit. Det skulle blive skæbnens ironi, at kun en måned efter man viste det sidste afsnit af de originale 79 Star Trek-afsnit, satte det første menneske foden på Månen. Det var Neil Armstrong, der den 20. juli 1969 indskrev sig selv i historiebøgerne.

Tiden efter
Mange mennesker ville nok i starten af 70’erne ikke have troet, at man skulle høre mere til Star Trek. Men selv om der ikke blev lavet flere afsnit, så skulle man jo stadig tjene penge, og man genudsendte derfor de 79 afsnit igen og igen. Det skulle vise sig at være redningen for Star Trek. Seriens popularitet steg, og da en flok fans i 1972 besluttede sig for at lave en lille kongres om Star Trek blev de meget overraskede. For der kom ikke de 2-300 man forventede, med derimod omkring 2000 fans. Der blev stiftet en række fanklubber i USA, og der begyndte at blive udgivet en række blade og bøger. Når først det sker, så er det som regel et tegn på at der er en undergrundskultur. Den kultur var med til at holde flere kongresser, og via breve at presse på for at der skulle komme en ny omgang Star Trek på TV.

Det kom der så i form af en serie tegnefilm med figurerne fra den originale serie. Men serien var lavet for børn, og var på ingen måde en erstatning for den rigtige vare. Resultatet var nærmest pinligt, og der blev kun lavet 22 afsnit. Serien blev ikke populær, og den fik derfor kun et meget kort liv. Man skulle så tro at Star Trek nu var død og borte, men sådan kom det ikke til at gå. Man gik i gang med forberedelserne til en ny serie - Star Trek: Phase II - men det blev to helt andre film der ændrede det hele. I 1977 kom "Star Wars" og "Nærkontakt af 3. grad" i biograferne. De to film ændrede alt. Produktionsselskabet bag Star Trek valgte at skrotte ideen om en ny tv-serie, og satsede i stedet alt på at lave en Star Trek-film i stedet.

Den første biograffilm
"Star Trek: The Motion Picture" kom i de amerikanske biografer 7. december 1979. Godt nok var filmen ikke helt som instruktøren ønskede den. Der havde undervejs været en række problemer med manuskriptet, og med de special effects der indgik i filmen. Men filmselskabet pressede på, og filmen kom op i biograferne. Med et budget på $35 millioner var det en stor satsning, og pengene kom ind igen. Set på verdensplan har filmen indtjent $139 millioner. Det gav filmselskabet blod på tanden, og man gik i gang med flere spillefilm. Samtidig blev Star Trek mere og mere populært blandt amerikanerne. Det betød at man så småt begyndte at tænke på at lave mere Star Trek til tv. Man kunne med det samme se at der ikke var basis for at lave mere tv med den originale besætning.

Skuespillerne - med Nimoy (Spock) i front - ønskede ikke at lave endnu en Star Trek tv-serie. Derfor skulle der en ny besætning til. Man blev meget hurtigt enige om at man ikke bare skulle have nye skuespillere til at være Kirk og Co - det ville ingen bryde sig om. Derfor blev det et nyt skib, en ny tidsperiode og en ny besætning. Man fik fat i Gene Roddenberry og fik ham overtalt til at blive executive producer, dvs. at han var hovedansvarlig og med til det hele. Det gjaldt både personbeskrivelser, historieudvikling osv. Det var en meget fornuftig beslutning. Gene Roddenberry vidste noget om, hvad Star trek var for en størrelse, og han havde lyst til at arbejde med den nye serie.
 

The Next Generation CrewThe Next series - The next Generation
Handlingen er igen om U.S.S. Enterprise og dets besætning. Man er nu nået til nummer 1701-D i rækken af skibe, men ellers er det meste ved det gamle. Det handlede stadig om at rejse mellem stjernerne og møde nye kulturer og nye livsformer. Derfor er det stadig historierne, der er den bærende kraft - udforskningen af hvad mennesket er, og vores forhold til andre/hinanden. Der tages problemer op som vi kender fra hverdagen. Narkotikamisbrug, raceproblematik, krig, naturkatastrofer og selvfølgelig kærlighed.

I det hele taget bærer The Next Generation præg af at være et barn af 80'erne. Serien udviklede sig gennem alle 7 sæsoner den kørte, og hvor den startede svagt endte den med at have meget stærke historier. Det der i bund og grund er den største forskel på The Original Series og The Next Generation, er den tekniske formåen. Her er det klart "State of the Art"-teknik der anvendes under produktionen af serien. I starten havde mange af Star Treks fans svært ved at tilpasse sig den nye serie, men de fleste af de gamle fans overgav sig og mange nye kom til.

Skuespillerne var også, på nær en enkelt af de faste, meget populære. Den uheldige person der ikke nød publikums gunst, var Richard William Wheaton III - ham der spillede Wesley Robert Crusher. Han fik hurtigt anti-fan-sider på det spirende internet, og nød ikke den samme respekt som de andre skuespillere i serien. Set i bakspejlets uendeligt klare lys var denne form for had alt for voldsom, for det var nu engang forfatterne der gjorde ham til det han var i serien. Wesley var faktisk den dreng, Gene Roddenberry selv gerne ville have været, men det var der mange fans der glemte.

Samtidig med at The Next Generation var i gang blev der stadig produceret spillefilm. Lige inden man annoncerede The Next Generation, havde ”Star Trek: The Voyage Home” været en stor succes i biograferne, og man var derfor opsat på at lave flere, samtidig med at man havde en tv-serie.

Fans vil have mere……
Det koster mange penge at lave science fiction. Vi forventer at det er troværdigt når vi ser det, så modeller der hænger i en snor er ikke acceptabelt. Vi forventer at det er gode historier og gode skuespillere. Kulisserne er også en vigtig del. Det er grunden til at The Next Generation kostede omkring $1 million pr. afsnit. Mere end de fleste danske spillefilm i samme tidsrum. På den anden side er publikummet rundt omkring i verden så stort, at der er overskud. Ellers ville der heller ikke blive lavet så meget som et minut af serien.

Paramount vidste at man ikke kunne fortsætte med at køre The Next Generation i det uendelige. 7 år er lang tid, skuespillerne ville begynde at forlange flere penge, og seerne ville blive trætte af at se det samme igen og igen. Derfor skulle man finde på en afløser så man kunne give fans det de ville have.

I sommeren 1991 døde Gene Roddenberry efter længere tids sygdom. Derfor blev det Rick Berman og Michael Piller der skabte den nye serie: Deep Space Nine. Begge havde arbejdet på The Next Generation længe, og vidste derfor hvad de havde med at gøre.

Deep Space NineDeep Space Nine
Når man skal lave en historie der foregår i ude i rummet er der tre muligheder: På et rumskib, på en fremmed planet eller på en rumstation. Man valgte at lade handlingen udspille sig på en rumstation - Deep Space Nine. Handlingen er kort fortalt at Føderationen skal hjælpe planeten Bajor med at komme på fode, efter den har være besat af en fremmed magt. Hjælpen er bl.a. at lede den rumstation, som blev efterladt i kredsløb omkring Bajor. Da serien starter finder man samtidigt et ormehul der giver adgang til den anden side af galaksen.

Denne serie er på mange måder helt anderledes end både The Original Series og The Next Generation. Udover det oplagte med at man nu er stationær, er serien meget mørk. Ikke kun i fysisk forstand, men også i historiefortællingen. Her er intet sort og hvidt, det hele er en grå zone. Tidligere fjender må lære at arbejde sammen, religion spiller en stor rolle, og universet er ikke mere et sted med fred og fordragelighed. Og så er kaptajnen sort!

Serien starter med mere eller mindre almindelige Star Trek-afsnit, men med tiden fik man ændret på dette. Ikke alene kom der et rumskib med i serien i form af Defiant. Man tilførte også den voldsomste krig, man har set i Star Trek. For godt nok har borgerne været slemme og ødelagt meget, men krigen mod Dominion er den længste og mest ødelæggende i Star Treks historie.

Hvad Gene Roddenberry ville have gjort hvis han stadig havde levet, er ikke til at sige, men han ville nok ikke have brudt sig om den udvikling. På den anden side var udviklingen måske mere oplagt end man ville tro, da man nogle gange kan have behov for at lave radikale ændringer i konceptet. Deep Space blev hurtigt en serie, man enten elskede eller hadede. Mange ”rigtige” fans synes ikke om de ændringer der fandt sted, for nu var det jo pludselig ikke det Star Trek man kendte til. Ikke noget med at opdage nye og spændende racer. Ikke noget med nye kulturer. Nu handlede det primært om overlevelse. Selvfølgelig med en tvist af den amerikanske moral, men alligevel ikke så positivt og fremadrettet.

Deep Space Nine startede mens The Next Generation stadig kørte. Baggrunden er formodentlig, at man ville ride med på den succes som The Next Generation nød. Man kunne så også bruge Enterprise som igangsætter for Deep Space Nine.

Voyager crewDen næste udfordring - Voyager
Da det sidste afsnit af The Next Generation kørte over skærmen i 1994 stod afløseren klar i kulissen. Her er det igen et skib der danner rammen om historierne. Men hvor The Next Generation var en frivillig rejse, så er den nye series rejse ikke frivillig. I Voyager er man under en jagt på nogle oprørere, fjernet med magt fra kendt territorium til et sted 70 års rejse fra nærmeste forpost. Alt er ukendt, og der er ikke andet at gøre end at forsøge at komme hjem på bedste vis. Men det er ikke uden problemer, for der er nye fjender og nye udfordringer. Rejsen bliver ikke nemmere af at man må samarbejde med de oprørere man var på jagt efter, da de er i samme situation. Da man nu havde brugt både den hvide og sorte mand i rollen som kaptajn, stod der en kvinde for tur. Men hun er nu ikke så forskellig fra hvad de andre kaptajner har af kvaliteter - måske et udslag af at de fleste historier stadig bliver skrevet og instrueret af mænd.

Men det at have en kvindelig kaptajn havde også et andet formål, end blot at være politisk korrekt. Man ønskede nemlig at få flere kvindelige seere.

Serien startede med historier der i betænkelig mindede grad om The Next Generation, men over de 7 sæsoner fik den sit eget liv og sin egen form. En af fjenderne fra The Next Generation - borgerne - blev en stor del af Voyager, og de fik gjort meget for serien. Kampen for at komme hjem blev over de 7 år også mere interessant end den var i starten.

Symbolik og politisk korrekt
Der medvirker en del forskellige racer i Star Trek universet. De kan alle ses som en del af den menneskelige natur, eller som en del af de forskellige folkeslag på Jorden. Vulcanere er et symbol på vores fornuft - Ferengier er symbolet på vores evige jagt efter materielle goder. Romulanere kan betragtes som kinesere - vi ved hvor de er, vi ved at de har magt til at udslette os, og vi er lidt bange for dem. Klingoner er symbolet på russerne, først var vi fjender, nu er vi venner, men vi skal stadig passe på. Således kan man liste racerne op en efter en og finde paralleller til vor egen verden. Det vil dog føre for vidt at komme ind på det her.

Politisk korrekt har Star Trek altid været, mange gange også før sin tid. At lade forskellige etniske grupper optræde i samme serie var i 1966 ganske uhørt, men blev siden mere almindeligt. At lade kvinder have en central rolle var heller ikke god tone i 60'erne, men igen var Star Trek foran. Som noget ganske uhørt findes der et afsnit af Deep Space 9 hvor to piger, der elsker hinanden, også kysser hinanden. At Star Trek har været med til at flytte grænser kan f.eks. ses ved at man nu har en amerikansk serie der handler om den lesbiske pige Ellen.

På den mere negative side kan man flere steder i de nye afsnit finde henvisninger til at det er farligt at ryge. Samtidigt har man i fremtiden opfundet en syntetisk form for alkohol, der smager og ligner den rigtige vare - men man bliver ikke fuld og får ikke tømmermænd dagen efter!
Star Trek er amerikansk, hvilket ikke kan eller skal skjules. Her må man tage det gode med det onde. På den anden side er der så mange gode fortællinger, at man snyder sig selv hvis man ikke ser nogle afsnit. Star Trek adskiller sig fra den almindelige metervare fra USA, ved både at kunne behandle alvorlige problemer (på Jorden) og samtidig underholde. Den kunst er det langt fra alle amerikanske serier der mestrer.

Populariteten
Forklaringen på Star Treks popularitet er ikke lige til at definere. Det er meget individuelt, hvad den enkelte seer får ud af Star Trek. Den mest oplagte forklaring på Star Treks succes kunne muligvis være, at man (mennesket) har en fremtid. Vi vil leve i mange generationer efter vores egen. Det er den forklaring der oftest bruges når populariteten skal forklares. En anden forklaring kunne være drengedrømmen: "Bare det var mig". Drømmen om at flyve mellem stjernerne og opleve nye eventyr. En tanke der måske ikke er så fjern igen - især ikke hvis man ser tilbage på andre film og serier med rigtige helte i. Hvem har som barn ikke drømt om at være James Bond eller Superman. Man kan også se Star Trek som en virkelighedsflugt - væk fra den triste grå hverdag med alle dens problemer. Som en flok nybyggere der oplever den vilde natur, inden den bliver ødelagt af civilisationen. Her er man så også tæt på Gene Roddenberrys egen beskrivelse af serien: Et vogntog gennem vildmarken - blot ude i rummet.

Star Trek og de andre
Der er gennem tiden blevet lavet en masse Science Fiction-film og -serier. De fleste af en temmelig dårlig kvalitet, og kun nogle få er rigtigt gode. Men hvad er det så der adskiller Star Trek fra metervaren? Først og fremmest er det, at man vil fortælle noget. Her er det ikke bare den "almindelige" historie om at man skal passe på alt det fremmede, og helst udrydde det. Som omtalt i starten er det muligheden for at lære af de fremmede der er den bærende kraft i historien. Seriens oprindelse ses dog stadig tydeligt, for man spiller stadig verdens (nu universets) politimand. Her er retfærdighed, moral og andre amerikanske dyder stadig en vigtig del af handlingen.

Ser man på nogle af de andre serier der har beriget vores TV, er det tydeligt at de fleste af dem er inspireret af Star Trek. Men som de fleste efterligninger er de svage i forhold til originalen. De mangler noget helt afgørende: Personerne og identifikationen. Kan man ikke identificere sig med personerne og deres handlinger, er det meget svært at interessere sig for hvad der sker: "Det ku' være mig"-effekten.


Det høje videnskabelige niveau er en anden vigtig ingrediens i Star Treks succes. For at opnå dette har man tilknyttet videnskabelige konsulenter til produktionen af serien. De rådgiver om teknik, naturvidenskabelige fænomener og andre emner som seriens forfattere ikke selv har erfaring i. Derfor er mange af de ting vi ser i Star Trek ikke så fjerne endda, og mange videnskabsfolk har da også ladet sig inspirere af hvad de har set. Men sådan er det ofte med Science Fiction når den er god.

35 år - og stadig ung
Kan Star Trek stadig fortsætte sin succes? Kan man blive ved med at fastholde seerne uge efter uge? Intet tyder på at det er på vej ned af bakke. Man har netop påbegyndt produktionen af en ny serie: Enterprise. Har er man før Kirk, og alt er nyt og friskt. Man har lige fået styr på at flyve med warp-hastighed og transporterne er ikke noget man stoler på.

Serien har fået en rigtig god start og de amerikanske seere har modtaget den godt. Før serien blev vist var der en del skepsis, om nu også det var interessant at se noget man vidste meget om i forvejen - det man kan kalde Star Wars effekten. Men indtil nu har det vist sig at være meget spændende, og forsætter serien med den kvalitet har vi noget at glæde os til.

Lidt eftertanker
Star Trek har altid bevæget sig på grænsen til virkeligheden. Så tæt at man ofte har kunnet finde endog meget store paralleller til den virkelige verden. Star Trek har den luksus at kunne omskrive virkeligheden, tilføje den lidt “space”, og stå med et produkt der på én gang virker både nærværende og vedkommende, men alligevel ikke lugter for meget af den virkelige verden.

De store ting
Utrolig mange ting i jordens historie har været under en kærlig behandling. Det måske mest tydelige eksempel på denne form for historie-“omskrivning” er i den 4. Star Trek film: The Voyage Home. Jorden er ved at gå under, da en sonde af ukendt oprindelse er ved at ødelægge Jorden. Det eneste man ved er at sonden udsender en lyd, der er rettet mod vandet. Samtidig dræner denne sonde de energiressourcer den møder på sin vej.

Enterprises besætning, der er på vej mod Jorden, opfanger det nødsignal der udsendes, og de begynder at analysere lydene. De finder ud af at det er sangen fra en pukkelhval, og da disse ikke længere er at finde på Jorden tager besætningen tilbage i tiden - helt bestemt til 1986 - for at hente to af slagsen. Hvalerne er på det tidspunkt holdt i fangenskab, men bliver sluppet ud i den fri natur.

Kirk og hans besætning finder ikke bare de 2 hvaler, de finder også en smuk ung forsker med speciale i hvaler. Sammen med hende lykkes det dem at redde de frigivne hvaler fra et hvalfangerskib.

Filmens atmosfære er gennemsyret af at vi nu skal til at passe lidt bedre på vor Jord, og hvis vi ikke gør det så vil det gå os ilde. Budskabet er i denne film ikke specielt elegant pakket ind, her er der lovlig meget løftet pegefinger.

I Star Trek: The Undiscovered Country er budskabet ikke mindre, blot væsentlig bedre pakket ind. I korte træk er handlingen at Jordens fjender - klingonerne - oplever en voldsom ulykke på en af deres planeter, som eksploderer. Dette betyder at den før så voldelige race nu står over for at måtte slutte fred med Jorden - en proces der ikke vækker begejstring hos nogle af partnerne.

Ved en nærmere analyse af problemstillingen i Star Trek: The Undiscovered Country kommer der to temaer frem: A-kraft ulykken i Tjernobyl, i form af den eksploderede planet, og opbruddet i det tidligere Sovjet, i filmen gjort til fredsforhandlinger med klingonerne.

Tjernobylulykken skyldes dårlig installation/konstruktion og dårlig vedligeholdelse. I filmen er det rovdrift på naturens resourcer der er skyld i ulykken. Men ligheden er slående!

Temaet Sovjet er meget relevant og oplagt. Filmen er produceret i 1991 - en periode hvor der skete meget store forandringer i den tidligere østblok. Her kæmper man både med de interne magtkampe, internt forfald, og med en verden udenfor der har svært ved at tro at den gamle fjende er ved at give en sidste krampetrækning.

I Star Trek: The Undiscovered Country er det kaptajn Kirk der står for den vestlige verdens skepsis, i form af hans had og mistro til sin tidligere dødsfjende. På et tidspunkt siger han: “Jeg har aldrig kunne stole på klingonerne og jeg kommer aldrig til det. Jeg har aldrig kunne tilgive dem for min søns død.”

En meget typisk holdning som i den ene eller anden form ville komme til udtryk, hvis man spurgte sig for i NATO. Men trods al modstand fra begge sider lykkes det alligevel at få etableret en fred, både mellem Sovjet og den vestlige verden, og mellem Jorden og klingonerne.

I en lidt anden boldgade, men stadig med rod i “virkeligheden”, er Deep Space Nine afsnittet: “Little Green Men”. Her er et rumskib med Quark, hans bror samt dennes søn på vej mod Jorden, da et uheld ombord gør at de sendes tilbage i tiden. De lander i 1947, USA. Rygterne har gået, at der på det tidspunkt styrtede en UFO ned på Jorden i Roswell. Det hele blev afvist med at det var en vejrballon, men temaet har været brugt i temmelig mange film og nu også i Star Trek.

Det der gør denne historie interessant, er at vore venner fra Star Trek i første omgang ikke kan tale med Jordens befolkning, da deres universaloversættere gik i stykker under styrtet. De bliver derfor mistænkt for det værste, og det bliver ikke bedre da de endelig kan kommunikere med menneskene. Quark, som er forretningsmand af værste skuffe, ser straks mulighederne i at kunne sælge teknik til Jorden, og derefter at tage tilbage til sin egen verden for at sælge dem teknik der er 400 år før sin tid. Som han siger: “Når de vil forgifte sig selv med cigaretter - er der ingen grænse for, hvad vi kan prakke dem på.”

På Jorden er man selvfølgelig skeptiske, og tror ikke rigtig på den historie. Da det er militæret der har med dem at gøre, er man overbevist om at det er fortropperne til en angrebsstyrke mod Jorden. Quark og hans rejsekammerater udsættes for endog meget skrapt forhør. Det får dem til at flygte i deres rumskib. En af de menige soldater spørger chefen hvad de nu skal gøre, da de fremmede er stukket af. Til det siger chefen: “Hvilket rumskib - det var en luftballon.”

De små ting
Star Trek tager dog ikke kun emner op om den store verdens problemer. De små personlige problemer bliver også behandlet. I Star Trek: The Next Generation er androiden Data en konstant katalysator for spørgsmålet: “Hvem er jeg, og hvad er et menneske?” I alle de afsnit hvor han optræder som hovedperson bruges tiden på at finde svar på disse spørgsmål. Han prøver alt for at være som mennesker, men finder det svært at finde ud af hvad det præcis er der gør mennesket til menneske.

I Star Trek: Generations installerer Data en følelseschip. Denne chip gør ham i stand til at opleve de ting man som menneske oplever: Had, kærlighed, frygt osv. Data oplever derfor helt nye sider af sig selv, og vi oplever dem med ham. Det er en ganske interessant oplevelse at se en androide være bange, at opleve den første gang Data smager på noget, og alle de andre begivenheder.

Raceproblemerne er også et evigt tilbagevendende tema i Star Trek. Er det f.eks. muligt at have kærlighed, og accept af denne, mellem personer fra forskellige dele af universet. Her kan disse forhold ses som den problematik, der især er i USA mellem blandede ægteskaber.

En konklusion?
Som det fremgår af artiklen er Star Trek ikke blot underholdning, men i høj grad også en udforskning af Jorden og dens befolkning. Det er meget få film og tv-serier, der i den grad kan sige at de arbejder med at gøre os opmærksomme på problemer og konflikter, og det er meget få amerikanske underholdningsprodukter der kan slippe afsted med at løfte en kraftig pegefinger, uden at det bliver for meget.

Alt i alt kan man sige at Star Trek - på trods af, eller måske i kraft af sin amerikanske oprindelse - er noget af det bedste Science Fiction-underholdning, og noget af den underholdning der giver os som seere det største udbytte.

Der hvor det i fremtiden, og måske allerede nu, er ved at være problematisk, er når de løftede pegefingre bliver for moralske. Når Star Trek ud over at skulle underholde, også bliver den moralske vogter og den politiske korrekte, så er det at vi som seere i Europa i almindelighed, og i Danmark i særdeleshed, får det svært. Vi ved godt, at det er farligt at ryge, men vi behøver ikke vore “helte” til at fortælle os det!




Dato: 26-08-2002

Af: André Stæhr Medlemsnr.: 7


trekkies.dk
Postbox 851
2400 København NV

Flere kontaktoplysninger.

Portopartner.dk


© copyright trekkies.dk 1996-2014 • Hostet af A-Data A/S